Jannik Jensen
1/5
570 kroner for to fadøl.
Restaurant Niels Juel serverede et stjerneskud med fiskefileter fra frost, asparges fra dåses, rejer fra lage, slatten salat og tørt brød til 225,- og mente at det var os den var gal med, da vi gjorde opmærksom på vores skuffelse.
Min kæreste og jer havde glædet os meget til at besøge Niels Juhl i Klitmøller, som del af vores ferie gennem Nationalpark Thy, og have booket bord god tid i forvejen.
Vi ankom til restauranten og blev placeret ved et bord, med udsigt over vesterhavet. A la carte menuen så lækkert ud; med fisk fra Hanstholm mv. og bl.a. også et stjerneskud. Normalt er stjerneskud ikke den ret jeg bestiller, da jeg ofte oplever den som “more is more” med noget kedelig fisk i alt for store mængder. Men nu var vi på en fiskerestaurant ved vesterhavet og med en pris på 225,- tænkte vi, at her var muligheden for at få et stjerneskud ud over det sædvanlige. Men Ak.
Vi bestille to stjerneskud og to fadøl, og der går ikke længe før fadøl bliver serveret, kort efterfulgt af de to stjerneskud. Ind kommer to fyldte tallerkner, som desværre var langt fra det, vi havde håbet prisen taget i betragtning. Rejer som ikke smagte af andet end den lage de kom fra, fiskefileter fra frost, kedelig salat som var sort i kanterne, et tørt stykke brød, og hvid slasket asparges fra dåse. Nå ja, og så en hjemmerørt dressing, som retten først blev serveret uden, og da vi så spurgte om ikke den manglede, fik vi først af vide af én tjener, at der ikke var en dressing, af en anden tjener, at “den ligger mellem lagene” og til sidst af en tredje tjener, at den blev serveret ved siden af, og at de havde glemt den. Herefter blev dressingen serveret i en lille skål. Og det blev desværre ikke dén som reddede stjerneskuddet.
Meget ærgerlige over det serverede lykkedes det efter noget tid, at få en af tjenernes opmærksomhed. Vi fortalte, at vi desværre var utilfredse med det serverede, tjeneren vidste ikke, hvad han skulle gøre, så han hentede en kollega. Denne kollega sagde, at det skulle vi have sagt, før vi havde spist retten, hvortil jeg måtte pege på den så godt som urørte ret foran mig. Hertil svarede hun; at det ville vi komme til at betale for, men at hun ville snakke med kokken. Herefter kom hun tilbage og sagde, at vi selv skulle snakke med kokken. Vi blev vist til et tilstødende lokale, hvor kokken kom ud og fortalte os, at hun aldrig havde fået en eneste klage over de stjerneskud, og at det jo så bare var vores forventninger, den var gal med. “Der står ingen steder at det er frisk fisk”, hvilken hun jo så har ret i… Hun bekræftede at asparges var fra dåse og fisken fra frost for; “hvordan skulle vi kunne lave det fra frisk, når vi skal lave 300 stjerneskud om dagen”. Vi fik at vide at det var os den var gal med, og at vi bare skulle betale.
Vi udtrykte endnu engang vores utilfredshed, understregede at vi sendte maden retur. Og fik så ellers lov at betale 570,- for to fadøl, hvorefter vi forbløffet gik derfra med en, desværre ikke kun, rigtig dårlig oplevelse med stjerneskudene, men også servicen.
Jeg skal ikke kunne sige noget om resten af menukortet, så en enkelt ret med hvidfisk bliver båret ind, som umildbart så fin ud. Men det vi fik serveret sætter jeg under stor kritik, sammen med den kedelige oplevelse fra personalts side. Hele vejen igennem var vi undskyldende og holdte en god tone, men det blev der desværre ikke givet meget for.
Så alt i alt kan jeg desværre ikke anbefale at besøge Restaurant Niels Juel, og hvis man endelig gør; så gå langt uden om stjerneskuddet.